Grøn Koncert voksede frem i 90’erne. Fra at være 40 dedikerede frivillige i 1983, var der i 1997 550 frivillige med rundt på den grønne karavane. Et tal, der viste sig kun at vokse i fremtiden. Det var ikke kun antallet af frivillige, der steg, men også antallet af optrædende artister. Derfor gik vi i 2002 fra én til to scener. Udover Grøn Scene var det nu muligt at spille på Grøn Spot-scenen hvilket muliggjorde flere koncerter.