HISTORIEN
OM GRØN
1982
Tuborg forærer en gratis koncert til Dyrehavsbakken i anledning af forlystelsesparkens 400-års fødselsdag. Muskelsvindfonden står for alt det praktiske omkring koncerten, og derigennem indleder Tuborg og Muskelsvindfonden et mangeårigt samarbejde.
Læs mere om Grøn i 80'erne
Grøn Koncert i 80'erne
Hør Sanne Salomonsen og Jacob Haugaard fortælle om Grøn i 80'erne
1983
For første gang præsenterer Tuborg og Muskelsvindfonden Grøn Koncert. Grøn Koncert er en fest der gør en forskel allerede fra starten. Det handler om mennesker med muskelsvind, og overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfonden.
Grøn Koncert i 90'erne
Hør Aqua og Jacob Haugaard fortælle historien om Grøn Koncert i 90'erne
1992
For første gang skal man købe en billet for at få adgang til Grøn Koncert. Indtil nu har det været gratis at være gæst ved koncerterne. Det giver et historisk overskud til Muskelsvindfonden at begynde at tage entre til Grøn Koncert.
Læs mere om Grøn i 90'erne
1995
Fire unge mænd med muskelsvind danner gruppen ’Slappendales’. De optræder på Grøn Koncert med deres version af det berømte Chippendales-show.
1998
Aqua har taget verden med storm og gæster for første gang Grøn i 1998. De leverer et sceneshow publikum aldrig har oplevet før på Grøn Koncert.
Grøn Koncert i 00'erne
Hør Medina og Carpark North fortælle historien om Grøn Koncert i 00'erne
2002
I 2002 gik vi fra én til to scener. Udover Grøn Scene er det nu muligt at spille på Grøn Spot-scenen hvilket muliggjorde flere koncerter.
2007
For 25. gang præsenterer Tuborg og Muskelsvindfonden Grøn Koncert med et nyt tiltag på pladsen; MC’s Fight Night.
Læs mere om Grøn i 00'erne
2010
Simon TJ spiller Tonni The Man og er for første gang konferencier på Grøn Scene sammen med Jacob Haugaard. Dette bliver til for i højere grad at vise hvad Grøn Koncerts formål handler om, nemlig mennesker med muskelsvind.
Grøn Koncert i 10'erne
Hør Suspekt og Lukas Graham fortælle historien om Grøn i 10'erne
2011
Et af de hårdeste år i Grøn Koncerts historie, da det regnede syv ud af otte koncertdage. Dette år er dog også et symbol på at selv i de hårdeste tider står vi sammen – både artister, frivillige og samarbejdspartnere.
2016
Som de første artister nogensinde fortolker Suspekt Muskelsvindfondens vision om Plads til forskelle. Designet bliver solgt og overskuddet går til Muskelsvindfondens Plads til forskelle-pris. Prisen gives til projekter eller indsatser, som arbejder på at skabe plads til forskelle i samfundet.
2017
Grøn Koncert bliver til Grøn. I folkemunde har Grøn altid heddet Grøn. For Grøn er mere end en række koncerter. Grøn er blevet til en fasttømret del af dansk kultur, og det i sådan en grad at vores publikum har givet os vores nye navn.
2020
Grøn 2020 blev aflyst som følge af regeringens forbud mod større forsamlinger grundet smitterisikoen forbundet med COVID-19 pandemien.
Danmark blev dog i stedet Grønnere Grøn, da Tuborg og Muskelsvindfonden udvidede festen til hele Danmark. Den 25. juli 2020 inviterede Muskelsvindfonden og Tuborg nemlig i samarbejde med TV 2, NOVA og LB Forsikring til ”Grønnere Grøn” – Danmarks største havefest. En havefest, der endte med i alt 118 koncerter på én dag rundt i hele landet.
2022
Grøn vender tilbage efter at have været aflyst to gange som følge af COVID-19 pandemien. Nu kan vi igen gøre det vi er sat i verden for; nemlig at skabe en fest der gør en forskel.
2024
Grøn sætter nye rekorder; historisk tidligt udsolgt og publikumsrekord med 195.000 festglade gæster fordelt på årets otte koncerter.
2025
For tredje år i streg er alle billetterne til Grøn revet væk med en publikumsrekord på 199.000. Ikke nok med det, sætter Grøn ny rekord, da hele turnéen aldrig har været så tidligt udsolgt. Hele fem byer blev udsolgt på allerførste salgsdag.