Lokalforeninger på Grøn

Er I en sportsklub, studenterforening eller noget helt tredje? Og kunne I tænke jer at tjene penge til lige dét, I har brug for i jeres forening? Så bliv lokalforeningsfrivillig på Grøn.

I alle byer har Grøn tilknyttet lokalforeninger, som kommer og hjælper med forskellige slags opgaver – alt fra at stå i boder til at holde opsyn. Vi forventer, at I kan stille med minimum 4 personer, og I aflønnes med 75 kr. i timen pr. frivillig, som går direkte til jeres forening.

HAR DU SPØRGSMÅL TIL DET AT VÆRE LOKALFORENINGSFRIVILLIG?

Du kan udfylde formularen herunder. Så kontakter vi dig.

Du er også velkommen til at ringe direkte til Sebastian på tlf. 22 65 24 86 og skrive en mail til seba@muskelsvindfonden.dk.

Hvornår skal I hjælpe?

I kan hjælpe til i én af de 8 koncertbyer, som Grøn turnérer med:

  • 20. juli: Tårnby
  • 21. juli: Kolding
  • 22. juli: Aarhus
  • 23. juli: Aalborg
  • 27. juli: Esbjerg
  • 28. juli: Odense
  • 29. juli: Næstved
  • 30. juli: Valby
Arbejdstid og opgaver

Arbejdsopgaverne spænder bredt. Det kan fx være oprydning af pladsen, at stå i bod eller at holde opsyn. Hvornår I møder ind og har fri afhænger af, hvilken arbejdsopgave I har. Men det er i gennemsnit i tidsrummet 11.00-22.00. Det er muligt at ønske om en specifik arbejdsopgave, og vi gør alt for at opfylde jeres ønske. Der kan dog være forskellige faktorer på dagen, såsom regnvejr og solskin og dermed færre/flere gæster end vi regner med, der kan gøre, at vi er nødsaget til at flytte rundt.

Hvad forventes af jer?

I skal kunne stille med minimum fire personer. Derudover skal I udnævne en kontaktperson, som er bindeleddet til Grøn koncert. Det er den person, som er i dialog med lokalforeningskoordinatorerne, ansvarlig for kontrakten og modtager informationer om arbejdet på Grøn koncert.

Løn

Der aflønnes med 75 kr. i timen pr. frivillig, som går til jer som forening. Efter Grøn er afviklet, sendes en faktura i PDF til faktura@muskelsvindfonden.dk – hvorefter vi udbetaler beløbet.

Vi sørger for, at I er godt klædt på

Inden koncertdagen sender vi, til alle frivillige i foreningen, en SMS med et link til en informationsside. Her finder I alt nyttig information om programmet, hvor man spiser, henter drikkevarer, tjekker ind og generel praktisk information.

Meget mere end bare arbejde

Udover at tjene penge får I:

  • En sjov, hård og hyggelig dag med jeres forening og de andre frivillige du møder i løbet af dagen.
  • Forplejning hele dagen.
  • Muligheden for at støtte en god sag. Jeres arbejde støtter nemlig Muskelsvindfonden. Alt overskuddet fra Grøn går til at forbedre levevilkårene for mennesker med muskelsvind.
  • Eventerfaring – oplev en af Danmarks største events bag kulissen.
Transport

Er i mere end 30 personer, som er tilmeldt som lokalforeningsfrivillige i jeres by, undersøger vi gerne muligheden for at hjælpe med transport til og fra koncerten.

Lad os komme i gang!

Lyder det som noget for jer? Så kontakt lokalforeningskoordinator Sebastian Bach på seba@muskelsvindfonden.dk eller tlf. 22 65 24 86.