Muskelsvindfonden siger tak.
Takket være fantastiske indsamlingsresultater fra bl.a. Grøn og flotte donationer er Muskelsvindfonden nu klar til at søsætte et storstilet forskningsprogram. Programmet skal støtte forskning i muskelsvind og ALS med over 15 millioner kroner. En del af beløbet kommer fra overskuddet fra Grøn, der præsenteres af Tuborg og Muskelsvindfonden.
“Det er en kæmpe milepæl i Muskelsvindfondens historie, at vi nu går så målrettet ind i forskning,” fortæller direktør i Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen.