Annika

Info

Spiller Kl. 17:20 på NOVA Scenen

På rekordtid er Annika Wedderkopp blevet lyden af en ny generation i dansk pop – og det er med god grund. Siden hendes succes med debutsinglen “Knuser Hjerter” i 2024 er det kun gået én vej, og i 2025 udkom Annika med debutalbummet AW. Udover at blive det bedst sælgende album i Danmark i 2025, har albummet rundet over 100 millioner streams og opnået 4x platin.

Glæd dig til at opleve Annikas univers på Grøn for første gang til sommer. Med sin karakteristiske vokal, ærlige tekster og nærvær på scenen kan du glæde dig til en koncert, der kombinerer styrke og sårbarhed – og hvor der både er plads til at danse, mærke sig selv og lade følelserne flyde.

Annika udtaler:
“Jeg er så glad for, at jeg skal spille Grøn Koncert i år! Mit band og jeg glæder os så meget til at komme rundt i Danmark og spille for jer i sommervarmen. Jeg håber, vi ses derude! Skål!”