Modtagere af Plads til forskelle-puljen

Modtagere 2023: Pærfekt Croquis

Modtagere 2023: Pærfekt Croquis

I løbet af sommeren har Grøn, hummel, NOVA og Plads til forskelle-ambassadør, Benjamin Hav, samlet midler ind til et projekt, der skaber plads til forskellige i samfundet. Midlerne aktiverer Muskelsvindfonden nu rundt på de danske ungdomsuddannelser med projektet ’Pærfekt Croquis’.

‘Pærfekt Croquis’ skal sætte fokus på nutidens perfekthedskultur på danske ungdomsuddannelser landet over. Første stop er Viborg Gymnasium, hvor Benjamin Hav, Helin Erdem og Anders Koefoed fra Børns Vilkår er med til at kickstarte projektet. Ambitionen er, at mødet med croquis-modellerne og dialogen om perfekthed kan skabe grobund for både en kollektiv og individuel reflektion, der i sidste ende kan bidrage til at gøre op med perfekthedskulturen.

Modtagere 2022: Heltecamps

Modtagere 2022: Heltecamps

Heltecamps er et sommerferietilbud for familier med børn med kronisk sygdom, handicap eller børn, der er i et længere sygdomsforløb. Tilbuddet gør det muligt for børnene og deres familier at skabe gode sommerferieminder, deltage i fællesskaber, knytte venskaber og ikke mindst opleve et frirum fra sygdom. Hen over tre dage byder Heltecamps på masser af aktive lege, læringsfulde aktiviteter, mad over bål og meget mere. Campen har plads til 10-15 børn i alderen 5-14 år og er et tilbud til hele familien.

Prisens størrelse:
150.000 kr.

Samarbejdet bag prisen:
Christopher, NOVA, VRS, og Grøn samlede ind til prisen. Christopher designede en VRS t-shirt, som blev solgt henover sommeren 2022. Overskuddet fra salget af trøjer gik til Plads til forskelle-prisen.

Modtagere 2021: Diversity Pop-Up

Modtagere 2021: Diversity Pop-Up

Diversity Pop-up er en forening, der startede i 2019. Foreningen samarbejder med klassiske brune værtshuse for i fællesskab at arrangere mangfoldighedsevents, hvor alle er velkomne. Formålet var indledningsvis at skabe flere trygge rum til LGBTQ+ miljøet i nye bydele, hvor der ikke findes en fast LGBTQ+ bar. Når Diversity Pop-Up indgår et samarbejde med et værtshus, går beværtningen med til at sætte et klistermærke op, der markerer, at værtshuset er mangfoldigt, og at der er plads til alle. Initiativet om mangfoldighed og forskellighed favner bl.a. også handicap.

Prisens størrelse:
100.000 kr.

Samarbejdet bag prisen:
NOVA, VRS og Grøn samlede ind til prisen. NOVA designede en VRS t-shirt, som blev solgt henover sommeren 2021. Overskuddet fra salget af trøjer gik til Plads til forskelle-prisen.

Modtagere 2019: Vaskeriet

Modtagere 2019: Vaskeriet

Vaskeriet driver et fællesvaskeri i Brabrand Boligforening. I Vaskeriet bliver mennesker med udviklingshandicap en del af et vigtigt arbejdsfællesskab, hvor de får trænet deres sociale kompetencer og arbejdsevner gennem deres arbejde, og på den måde udvikler de både mod og evner til at finde sig til rette og trives på en arbejdsplads. Ideen om Vaskeriet er skabt sammen med udviklingshæmmede, der også drømmer om at bidrage til fællesskabet.

Prisens størrelse:
150.000 kr.

Samarbejdet bag prisen:
Carpark North, VRS, NOVA og Grøn samlede ind til prisen. Carpark North designede en VRS t-shirt, som blev solgt før og under Grøn 2019. Overskuddet fra salget af trøjer, samt koncertgæsternes pantdonationer og donationer ved billetkøb, gik til Plads til forskelle-prisen.

Modtagere 2018: Ombold

Modtagere 2018: Ombold

Ombold er et inspirerende gadefodboldfælleskab for udsatte og hjemløse, hvor der er plads til alle uanset køn, alder og fodboldkompetencer. Projektet blev grundlagt i 2003, og det har siden udviklet sig til et mangfoldigt fællesskab båret af frivillige ildsjæle. Mere end 10.000 hjemløse og socialt udsatte har været engageret, siden projektet blev grundlagt. Og selvom gadefodbold kickstartede Ombold, handler projektet også om de frivillige ildsjæle, der arbejder bag kulisserne.

Prisens størrelse:
100.000 kr.

Samarbejdet bag prisen:
Lukas Graham, Selected og Grøn samlede ind til prisen. Lukas Graham designede en Selected t-shirt, som blev solgt før og under Grøn 2018. Overskuddet fra salget af trøjer, samt koncertgæsternes pantdonationer, gik til Plads til forskelle-prisen.

Modtagere 2017: Lykkeliga

Modtagere 2017: Lykkeliga

LykkeLiga blev startet af den tidligere professionelle håndboldspiller Rikke Nielsen i august 2016, hvor hun etablerede Aalborgs første håndboldhold for udviklingshæmmede børn. Siden da er initiativet vokset sig stort, og der findes nu håndboldhold i 13 byer. Rikke Nielsen er selv mor til 8-årige Magda, som lever med downs syndrom, og det var der, hun selv fandt inspirationen til at kaste sig ud i projektet, som senere blev til LykkeLiga. I dag forsøger LykkeLiga at inspirere andre og skabe flere smil, grin og positive oplevelser for børn med udviklingshandicaps og deres familier.

Prisens størrelse:
100.000 kr.

Samarbejdet bag prisen:
Scarlet Pleasure, Selected og Grøn samlede ind til prisen. Scarlet Pleasure designede en Selected t-shirt, som blev solgt før og under Grøn 2017. Overskuddet fra salget af trøjer, samt koncertgæsternes pantdonationer, gik til Plads til forskelle-prisen.

Modtagere 2016: Fundamentet

Modtagere 2016: Fundamentet

Fundamentet, stiftet af Steffen Rasmussen, hjælper både unge og ældre socialt udsatte med alt fra NemID til jobansøgninger; fra mentor-ordninger og lektiehjælp til gratis psykologhjælp, akupunktur, massage og fysioterapi.

Prisens størrelse:
100.000 kr.

Samarbejdet bag prisen:
Suspekt, hummel og Grøn samlede ind til prisen. Suspekt designede en hummel t-shirt, som blev solgt før og under Grøn 2016. Overskuddet fra salget af trøjer, samt koncertgæsternes pantdonationer, gik til Plads til forskelle-prisen.