Spring til indhold
Grøn Koncert Logo
Min profil
  • Køb gavekort
  • Praktisk info
  • Om Grøn
  • Bliv frivillig på Grøn
  • Lokalforeninger på Grøn
  • Bliv partner
  • Tilgængelighed
  • Nyheder
Facebook Instagram Snapchat Youtube TikTok

Grøn søger kommunikationspraktikant

3. september '26

Vil du udvikle og eksekvere kommunikationsindsatser for nogle af Danmarks største events og samtidig gøre en forskel for mennesker med muskelsvind? Som Content Manager-praktikant hos Muskelsvindfonden bliver du en del af kommunikationsteamet bag Grøn Koncert. Her får du ansvar fra første dag og mulighed for at arbejde med contentproduktion, digitale medier, community management og live events, der tilsammen når hundredtusindvis af gæster.

 

Hvad har vi gang i?

Muskelsvindfonden er en medlemsforening med ca. 3000 medlemmer, 1400 aktive frivillige og ca. 70 ansatte beliggende i Aarhus. Vi arbejder for at forbedre levevilkårene for mennesker med muskelsvind og deres familier. Vores primære økonomiske grundlag består af overskuddet fra Grøn og Cirkus Summarum. Vi lever og ånder for at samle penge ind til Muskelsvindfonden og for vores vision om at skabe et samfund med plads til forskelle.

 

Hvilke opgaver kan du forvente?

Vi søger en kreativ og ansvarsfuld Content Manager til Grøn, der skal sikre, at vores publikummer får den bedst mulige oplevelse med vores kommunikationsplatforme. Opgaverne omfatter bl.a.:

  • At deltage i redaktionsmøder med resten af kommunikationsholdet. Her udvikler vi sammen idéer til indhold på alle vores kommunikationsplatforme og planlægger eksekveringen.
  • Foto- og videoproduktion til sociale medier
  • Planlægning, produktion og optimering af indhold til hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve samt løbende evaluering af resultaterne.
  • Kundeservice og community management
  • Koordinering af mindre projekter fra idé- og konceptudvikling til afvikling og evaluering.
  • Nøgleperson på kommunikationsholdet, når vi afvikler Grøn.

 

Vi tilrettelægger praktikforløbet i samarbejde med dig som praktikant, så det både rummer de opgaver, vi forventer bliver løst, men også giver dig muligheden for at arbejde med lige præcis det, som du synes er spændende.  I Indsamlingsafdelingen afvikler vi foruden Grøn og Cirkus Summarum også Forskelsfeltet og forskellige events under brandet Pærfekt. Som praktikant får du kendskab til alle vores events, og du kan få kommunikationsopgaver på disse. Dine primære arbejdsopgaver vil dog være på Grøn.

 

Hvad skal du kunne?

Vi drømmer om, at du:

  • interesserer dig for oplevelser og events
  • er engageret og kan lide at arbejde hurtigt
  • kan arbejde selvstændigt og ikke er bange for at påtage dig et ansvar
  • kan lide at have gang i en masse opgaver samtidig
  • kan forvalte din egen arbejdstid og -indsats
  • kan gå forrest og sætter en ære i at få løst udfordringer, der opstår hen ad vejen
  • sætter en ære i at arbejde for, at mennesker med muskelsvind får bedre vilkår
  • har en brændende passion for kommunikation og medier
  • læser kommunikation, medievidenskab, informationsvidenskab, multimediedesigner eller noget lign.

 

Hvornår er praktikopholdet?

Afhængigt af din uddannelse er vi fleksible, men ønsker som udgangspunkt opstart midt februar og afslutning midt i august. Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer om ugen, og vi forventer, at du tager med på Grøn til sommer (uge 29+30).

Det skal forventes, at der under hele praktikopholdet er 10% ad hoc-opgaver af diverse karakter. Under afvikling kan det være opgaver i forbindelse med opstilling, flytning og nedtagning af arrangementerne.

Er du interesseret, så send din ansøgning senest den 27. september 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 29. og 30. september. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Digital Marketing Manager Malene på tlf.: 2265 2485 eller Content Specialist Kristine på tlf. 2265 2478.

Hvis ikke du er SU-berettiget under dit praktikophold, tilbyder vi løn svarende til SU. Derudover tilbyder vi gratis frokostordning.

Ansøg her
NULL

Nyeste

Grøn vil give mennesker med handicap bedre adgang til koncerter gennem 30 unikke ølflasker

Tuborg og Muskelsvindfonden lancerer i dag kampagnen ’Fælles om at være forskellige’. Her formidler Grøn-arrangørerne i fællesskab budskabet om at skabe plads til forskelle gennem 30 unikke Tuborg Grøn-flasker, som fra i dag kommer på auktion i samarbejde med Bruun Rasmussen.
Læs mere

Sivas på Grøn 2026!

Det bliver en kæmpe fest, når Sivas fyrer op under festen på Grøn 2026!
Læs mere
Billede af artisten Tessa, der poserer i et fotostudie foran en grå væg sammen med otte andre personer. De er alle iført årets Plads til forskelle T-shirt.

Tessa har designet Grøns Plads til forskelle T-shirt

Tessa står bag designet til årets Plads til forskelle T-shirt. Hun har fortolket Muskelsvindfondens vision om Plads til forskelle til 'La’ Vær’ At Stå Og Glo På Mig. Se mig.' Overskuddet fra salget går til Muskelsvindfondens projekt Pærfekt.
Læs mere

Tilbage til alle nyheder
Spring til bunden af siden

Følg Grøn på

Facebook Instagram Snapchat Youtube TikTok

Tilmeld nyhedsbrev

Grøn præsenteres af

Muskelsvindfonden Tuborg

Kontakt Grøn

Kongsvang Allé 23
8000 Aarhus C

+45 89 48 22 22
[email protected]

 

 

 

 

Kontakt vedr. billetkøb

Mandag kl. 10.00 – 16.00
Tirsdag-fredag kl. 10.00 – 14.00

+45 70 20 20 96
[email protected]

 

 

 

 

Plads til forskelle-puljen
Om Grøn
Vilkår og betingelser, politik for acceptabel brug, samtykkeerklæring, cookies og persondatapolitik
Presse
Bliv partner
Sitemap

 

 

 

 

 

Instagram
Facebook
YouTube
TikTok