Med rapkongen og hitmageren på plakaten er programmet for Grøn 2023 fuldendt. Programmet skinner, og alle artisterne står klar til at give den gas på de danske landeveje til sommer.
Med rapkongen og hitmageren på plakaten er programmet for Grøn 2023 fuldendt. Programmet skinner, og alle artisterne står klar til at give den gas på de danske landeveje til sommer.
I år er det 22 år siden, at Liam O’Connor udgav sit første album “Dominologi”. Den lange karriere har indtil videre budt på elleve anmelderroste album, utallige statuetter fra danske musikpriser og en plads som en af de bedst sælgende rappere nogensinde herhjemme.
Til sommer kan L.O.C. opleves på Grøn for ottende gang, og han glæder sig til at komme hjem på Grøn:
L.O.C. hører til blandt de mest etablerede Grøn-navne. Rapperen havde sin debut på Grøn i 2006 og har været tilbage intet mindre end seks gange siden i både 2007, 2009, 2010 (med bandet ‘Selvmord’), 2012, 2015 og 2019. I år kan det grønne publikum glæde sig til, at L.O.C. indtager Grøn med sine hårdtslående beats for ottende gang.
For Andreas Odbjerg er det andet år i træk, at han skal med den grønne karavane rundt i landet. Og det er en af tidens hotteste popmusikere, som man kan opleve til sommer. Både 2021 og 2022 har nemlig i den grad stået i Andreas Odbjergs tegn. Med de velkendte singler ”føler mig selv 100”, “Stor Mand” og ”I morgen er der også en dag” er priserne væltet ned over ham i en strid strøm, hvor både Danish Music, GAFFA-Prisen og Steppeulven har valgt at anerkende hans store gennembrud.
Hitmageren debuterede på den grønne koncertkaravane sidste år og glæder sig til at være med igen i år:
Andreas Odbjerg fik allerede stor anerkendelse og fantastiske anmeldelser for sit debutalbum ”Hjem Fra Fabrikken” i 2022. Anerkendelsen har kun varet ved og på nuværende tidspunkt er han blevet streamet mere end 100 mio. gange efter en helt fantastisk festivalsommer.
I år kan Muskelsvindfonden og Tuborg fejre 40 år med Grøn, hvor man har skabt sommerminder og gode oplevelser sammen med danskerne; hele tiden med det gode formål om at skabe plads til forskelle i samfundet for øje. Det vil blive markeret hele året og kulminerer med sommerens traditionelle koncertkaravane, som for første gang begynder i Tårnby den 20. juli.