Den unikke koncertoplevelse bliver til i samarbejde med Grøn, hvor Suspekt debuterede tilbage i 2008 – en fest der kun er blevet vildere med årene. Ifølge Suspekt er Grøn en vigtig institution i dansk musik, hvis 40-års jubilæum i 2023 kulminerer d. 15. september i Parken.
Billetsalget starter d. 1. februar kl. 10, så sæt kryds i kalenderen allerede nu.
I løbet af de sidste 15 år er der opstået et helt særligt bånd mellem Suspekt, Grøns publikum og ikke mindst alle de frivillige. Grøn er en folkefest der, ifølge Suspekt, hylder folket i alle sine farver og afskygninger på tværs af generationer og sociale lag. På denne ene aften – som desuden bliver den eneste Suspekt-koncert i hele 2023 – drømmer vi om at alle fordomme og bekymringer bliver hjemme og at publikum i stedet giver den op for fællesskab, mangfoldighed, ekstase og en særlig oplevelse, når Suspekt og Danmark bliver til én.