En fest, der har gjort en forskel gennem fire årtier
Gennem fire årtier har Grøn været med til at skabe unikke sommerminder og oplevelser for alle danskere med et godt formål i centrum. Alt overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfonden og visionen om at skabe et samfund med Plads til forskelle står altid centralt for Grøn.
Hos både Tuborg og Muskelsvindfonden er man glade og stolte over, at man nu i 40 år aktivt har arbejdet for at skabe et mødested med plads til forskelle. Derfor uddeler Muskelsvindfonden også Plads til forskelle-prisen i samarbejde med Grøn. Også her blev der i sidste uge skrevet historie, da Muskelsvindfonden og hummel for første gang i prisens historie kunne melde udsolgt af årets Plads til forskelle-t-shirt. I år er t-shirten udviklet i et samarbejde mellem hummel, NOVA, Grøn og årets ambassadør – Benjamin Hav.