Suspekt

Spiller Kl. 20:30 på Grøn Scene

Rapgruppen Suspekt, som består af Bai-D, Klamfyr og Rune Rask, er tilbage på Grøn for sjette gang. Siden debutalbummet Suspekt fra 1999 har trioen markeret sig som landets absolut største rapgruppe med over 450 millioner streams, adskillige priser og megahits som “Kinky Fætter”, “Proletar (Hvor jeg står)”, “Hun blev bare så glad” og “Gonzo”.
Den legendariske rapgruppe laver musik, der balancerer mellem provokation og poesi. Deres tekster er både vulgære og tankevækkende – og ofte i selskab med hårslående hiphip-beats. Senest har Suspekt udgivet store hits med to andre Grøn-aktuelle artister, “Tænker Ik På Andre” med URO og “København” med Benjamin Hav.
Til sommer er Suspekt tilbage på Grøn, hvor de lukker Grøn Scene i alle årets otte byer.
Suspekt udtaler:
Grøn Koncert er ikke bare en koncert, det er en hel fucking vibe – en familie som vi elsker at være en del af. Vi har spillet Grøn rigtig mange gange og ingen af gangene har været ens. Karavanen udvikler sig, ligesom Suspekt gør det, så det bliver sindssygt spændende at se, hvor vanviddet bringer os hen af denne gang. En ting er sikkert! Det bliver en fest. Og den bliver altid vildere.”