Saveus, med det borgerlige navn Martin Hedegaard, har været med én gang før i 2019, hvor han spillede på NOVA-scenen. Han glæder sig til at være med til at fejre 40 år med Grøn:
“Grøn har et helt specielt dna, der rummer så meget kærlighed og samhørighed, og i år er det Grøns 40-års fødselsdag. Grøn fortjener at blive fejret med manér, og det glæder jeg mig til at være en del af,” siger Saveus.
Siden den overraskende debut ved P3 Guld 2015 med kæmpehittet ”Levitate Me” har Saveus etableret sig som en tidens store popmusikere med adskillige radiohits og koncerter på landets største scener. På livescenen er Saveus’ performances både energiske og nærværende, hvilket man kan opleve over hele landet på Grøn til sommer.