Spiller Kl. 19:30 på NOVA Scenen
Danmarks mest streamede hitmager indtager Grøn til sommer. Som den mest spillede danske artist på Spotify hele seks år i streg, kan man roligt kalde Gilli for én af de absolut største skikkelser på den danske musikscene. Det er sange som Kender Ik’ i Morgen, Tidligt op, Ibiza, og Vai Amor, der har banet vejen for hans store succes. Dem tager han med sig, når han for første gang træder på Grøn-scenen som soloartist til sommer.
Gilli leverer sprøde hiphop-hits med inspiration fra alt fra latin, reaggaton og afrobeat. Han synger om at have det både helt vildt – og helt vildt hårdt – mens tung bas og varme rytmer pryder hans musiske univers. På scenen leverer Gilli en energifyldt ogmedrivende oplevelse, hvor publikum kan synge med på hans utallige ørehængere.
“Jeg glæder mig til at spille på Grøn i år – det bliver en uforglemmelig oplevelse! Jeg har hørt så meget godt om den fantastiske stemning mellem fans, frivillige og de andre musikere, som jeg ser frem til at blive en del af. Glæder mig til at se jer alle derude, vi ses på Grøn!”, fortæller Gilli.