Carpark North

Icon

Spiller Kl. 14:25 på Grøn Scene

Carpark North har været fast inventar på den danske musikscene i to årtier, og bandet har vundet et utal af priser i løbet af karrieren. Det gælder bl.a. prisen for Årets hit i 2003 ved P3 Guld, som de modtog for ”Transparent & Glasslike”, og Årets nye navn ved GAFFA Prisen i samme år. De har udsendt seks albums, senest ”Hope”, som udkom i 2017.

Carpark North har været med på Grøn fire gange før, og der er med andre ord tale om ægte ”Grøn veteraner”, som ved, hvad der er at glæde sig til:

“Det bliver så fedt at vende tilbage til Grøn, og vi er tre gutter, der virkelig glæder os til at spille store, udendørs koncerter igen for et live publikum. Vi kommer med vores største hits og et eksklusivt show, så publikum kan godt glæde sig! Vi elsker at spille Grøn, fordi det er en fest, hvor vi i vores forskellighed bliver til mere, end vi ville være hver for sig! Det er ren kærlighed”